Tuesday, June 30, 2015

Bliv slank og sund med vandmelon


Det er sæson for vandmelonen nu, og det gælder det om at udnytte. Og med vandmelonens lave kalorieindhold behøver du slet ikke at holde dig tilbage.
Vandmelon indeholder hele 92% vand, men derfor er det stadig en frugt smækfyldt med vitaminer og antioxidanter. Det høje vandindhold i vandmelon er særligt godt her om sommeren, hvor vi udskiller mere væske end normalt. Og så er vand jo også godt for nyrerne, der knokler for at udskille alle de affaldsstoffer der ophobes i kroppen.

Desuden indeholder vandmelon stoffet lycopen, en fedtopløselig planteforbindelse, der bl.a. giver den røde farve, men som også beskytter mod DNA-skader i cellerne i forbindelse med oxidering.
Lycopen har også vist sig at forbedre blodomløbet markant hos personer med hjernekarproblemer ved et dagligt indtag på 7 mg. Indholdet af lycopen i vandmelon er ca. 4 mg. pr. 100 gram. Og så har lycopen såmænd også vist at have antiinflammatorisk virkning.

For personer med for højt kolesterol er der også hjælp at hente. Vandmelon kan nemlig forbedre blodkarrenes udvidelse og dermed reducere risikoen for slagtilfælde og hjerteanfald.I undersøgelser foretaget fra Florida State University har kan også fundet ud af at vandmelon kan reducere forhøjet blodtryk hos overvægtige.

Festen vil inden ende finde, og vandmelon er sågar også slankende. I forsøg fra Perdue University gjorde vandmelon-ekstrakt nemlig forbavsende resultater. De mus der drak ekstraktet tog 30 procent mindre på end kontrolgruppen.

For mænd med potensproblemer hjælper vandmelonens indhold af citrullin blodkarrene til at slappe af på samme måde som Viagra gør. I et eksperiment lavet af University of Foggia oplevede 24 mænd med mild til moderat erektil dysfunkton, en forbedret erektion ved forsøgets afslutning. Dertil steg mændendes gennemsnitlige antal samlejer pr måned, så vandmelon kan måske også skubbe tingene lidt igang for sexlysten.

For de der træner er vandmelon også en fornuftig frugt at kaste sig over, da den er med til at lindre ømme muskler og er dermed muskelopbyggende. Her er det vandmelonens høje niveauer af amonisyren L-Citrulluine der spiller ind.

Sidst, men ikke mindst, kan vandmelon også forebygge visse former for kræft. I en undersøgelse foretaget af Amerian Cancer Society, fremgik det at visse typer kræft er lavere hos mennesker, der har høje niveauer af lycopen i blodet. Lycopen skulle have særlig beskyttende virkning mod kræft i livmoderhals, tyktarm, endetarm, bugspytkirtel og bryst.

No comments:

Post a Comment