Sunday, June 28, 2015

22 vaner der gør dig lykkelig




Hvorfor er nogle mennesker bare mere lykkelige end andre? Der kan være mange svar herpå, men her er i hvert fald 22 vaner der går igen hos lykkelige og succesfulde mennesker. Måske kan du forsøge at implementere et par stykker på din vej til lykke og overskud.

  1. Hold ikke nag. Lad fortid være fortid, og lad den ikke påvirke din fremtid i negativ retning.
  2. Tænk ud af boksen. Hvis du fortsætter med at gøre som du altid har gjort, vil du heller ingen forandring se. Kast dig ud i nye projekter og eventyr.
  3. Lav faste rutiner og gør motion til en del af dem. Det kræver øvelse at skabe sunde rutiner og vel at mærke holde dem. Men når det lykkes dig, vil du opnå et stærkt og sundt fundament at stå på.
  4. Sørg for at omgive dig med mennesker, der skubber dit liv i positiv retning. Gode relationer til familie og venner er altafgørende, så brug kun tid på de forhold der gavner dig.
  5. Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, og lad aldrig andres mening definere hvem du er.
  6. Tilfredsstil dig selv før du tilfredsstiller andre.
  7. Når livet udfordrer dig, så se det som en mulighed for at vokse og udvikle dig.
  8. Bliv bedre til at takle afslag og lad dem ikke ramme dig. I dag fik du nej, men i morgen får du ja.
  9. Brug tid på dig selv. Tag dig tid til at sove 8 timer hver nat, hvis det er det du har brug for, find tid til at tage i motionscentret eller tillad dig selv at tage en pause midt på dagen for at læse avisen. Gør dig selv til en vigtig prioritet i dit liv, og du vil få meget mere overskud og energi til andre.
  10. Udvikle dine spirituelle sider med fx yoga eller meditation. Alle aktiviteter, hvor du har tid til at fordybe dig og reflektere, er godt for dit sind.
  11. Træk vejret dybt og mærk altid efter hvad din krop fortæller dig.
  12. Vid at du aldrig kan "have det hele", men sæt i stedet pris på det du allerede har.
  13. Lad aldrig frygt stå i vejen for dig. Engang imellem er det sundt at løbe en risiko.
  14. Lær dine grænser at kende, sig nej og stå fast.
  15. Find inspiration i og tag ved lære fra andre.
  16. Følg dine instinkter.
  17. Giv uden at forvente noget i retur. Der er ikke noget der skuffer mere i denne verden end forventning, så lad dig hellere positivt overraske.
  18. Find din passion og lad den drive dig. Tro på de ting du gør.
  19. Lad være med at brokke dig. Fokuser på de positive ting i livet.
  20. Lev ud fra dine værdier - både i dit private og professionelle liv.
  21. Afslut altid det du starter, så du ikke har en masse hængepartier hængende over hovedet.
  22. Sammenlign ikke dig selv med andre mennesker.

No comments:

Post a Comment